Kendt for kvalitet gennem 25 år
Clausen Offset er stiftet i 1984. Vi beskæftiger 42 medarbejdere og leverer grafiske løsninger til en række af landets førende virksomheder og bureauer. Vores speciale på tryksiden er årsberetninger, kunstbøger og kreative brochurer - i det hele taget publikationer hvor kvaliteten har høj prioritet.
Et dusin kompetente grafikere hjælper kunderne med at færdiggøre fra layout til tryk - hvis de da ikke arbejder med løsningen helt fra bunden til ordren er færdigproduceret på vort eget trykkeri - eller sågar et helt andet sted.
Vi satser på en kombination af markedets bedste teknologi og dygtige, motiverede medarbejdere. Derfor bliver vi aldrig Danmarks billigste eller største trykkeri. Til gengæld er vi kendt for god service, ultimativ kvalitet og stabile kunderelationer baseret på tillid.
|